Juridisk

Privatlivspolitik

Denne politik beskriver, hvordan WebAnker behandler personoplysninger, når du besøger webanker.dk eller kontakter os via vores formular.

Hvem er dataansvarlig

WebAnker er dataansvarlig for de oplysninger, du sender til os via denne side. Har du spørgsmål, kan du altid skrive til os på kontakt@webanker.dk eller ringe på 28 57 54 16.

Statistik uden cookies

Vi bruger Umami til at måle antal besøgende på siden. Umami kører på WebAnkers egen installation, sætter ingen cookies og sender intet til tredjeparter. Derfor har vi heller ikke et cookie-banner. Din IP-adresse indgår i en beregning, der adskiller gengangere fra nye besøgende, men den bliver ikke gemt. Vi måler desuden anonymt, hvor mange der klikker på vores knapper og påbegynder formularen, så vi kan se, hvor siden driller — de målinger kan ikke henføres til dig.

Kontaktformularen

Når du udfylder formularen, gemmer vi dit navn, virksomhed, kontaktinfo og besked, samt hvilken side på webanker.dk henvendelsen kom fra. Vi bruger kun oplysningerne til at kontakte dig om det udkast, du har bedt om.

Behandlingsgrundlag: vi behandler oplysningerne for at kunne tage skridt på din anmodning forud for en eventuel aftale, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Angiver du samtykke til, at vi må genbruge tekst og billeder fra dit eksisterende materiale, sker den behandling på grundlag af dit samtykke efter litra a, og du kan trække det tilbage når som helst.

Opbevaring: oplysningerne slettes senest 12 måneder efter sidste kontakt, medmindre vi indgår en aftale.

Hvem behandler oplysningerne for os

Vi bruger en række leverandører til at drive sitet. De behandler kun oplysninger på vores instruks:

  • Vercel — hosting og levering af selve hjemmesiden.
  • GitHub — henvendelser fra formularen registreres i et lukket, privat projekt hos GitHub, så de ikke bliver væk.
  • Simply.com — vores mail og afsendelse af den besked, der varsler os om din henvendelse.
  • Umami — besøgsstatistik, på vores egen installation.

Vercel og GitHub er amerikanske virksomheder. Overførsel af oplysninger uden for EU/EØS sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser og de pågældende leverandørers databehandleraftaler.

Dine rettigheder

Du har til enhver tid ret til indsigt i, berigtigelse af og sletning af de oplysninger, vi har om dig. Skriv til os, så håndterer vi det indenfor 30 dage. Du kan også klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.

Senest opdateret: 2.8.2026